TRÆKLODSEN - træ fra yderst til inderst


 se tegningsserie>

FAKTABOKS

Arkitektonisk ide
Huset fremstår som en tæt skarpskåret træklods.
Træbeklædningerne på både tag og facader, giver et monolitisk udtryk, samtidig med at huset udvendig signalere, at det er et bæredygtigt træhus.
Husets udtryk understreges af vinduesbånd der skærer ind i klodsen.
Træ er det mest velkendte, og økologiske byggemateriale vi kender, derfor er størstedelen af materialerne i træklodsen af massivtræ eller træbaseret byggeplader.
Vores hus står selvbevist, ukrukket og præcist.
  
Huset har et nutidigt formsprog uden at gå på kompromis med miljøregnskab eller energibehov.
Vi prøver ikke at give huset en organisk øko-form, ej heller at ligne et almindeligt typehus der er opgraderet med energi-fremmende  tiltag.
Huset signalerer hvad det er
 - et bud på fremtidens parcelhus
 
Rum
Man kommer ind i husets smukkeste rum,  - et dobbelthøjt rum. Entréen er dermed erstattet, af et rum som kan bruges som værksted eller solstue.
Dette rum sammenbinder husets køkken/alrum, stue og arbejdsplads. Disses rum-grænser opløses yderligere ved det høje vindue i gavl, og medfølgende udsparing i dæk mellem stue og køkken/alrum.
En markant installations skorsten deler køkken/alrum fra trappe og bad.
Bad, toilet og bryggers er slået sammen til et langt rum.
Det lange vindue under loftet understreger sammenhængen.
De to kamre og det større værelse, er adskilt fra de åbne rumforløb, og giver dermed mulighed for at trække sig tilbage.
Huset er på i alt 153 m2 brutto.

Materialeidé
Ved materialevalget er der lagt vægt på materialer, med en ukompliceret kemisk opbygning. Materialer der er så tæt på naturens oprindelige opbygning som mulig. Dette giver et lille energi forbrug ved fremstilling, let nedbrydelig ved bortskaffelse og lille påvirkning af indeklima med kemiske affaldsstoffer i levetiden.

Konstruktion
Huset er opbygget som et træskelet hus. Det kan udføres som præfabrikeret helvægs elementer.
Elementerne har bagvægge af OSB plade og gipsplade eller 15mm fibergipsplade.
Væg og lofter er isoleret med hørisolering. Konstruktion er luft tæt, men bygges uden alm. dampspærre.
Ydersiden af konstruktionen beskyttes af diffusionsåben vindspærrer af træfiberplade.
Dæk element er leveret som et massivt træelement med overflade som limtræ.
Regnskærmen udføres af vandret beklædning af træ.
Taget udføres af enten Amerikansk Cedertræ eller Douglas gran. Taget har stor hældning, og træet tørrer hurtigt.
Fundamenttypen er et flydende betondæk på 400mm trykfast isolering. Terrændæk får en lav uværdi, et lille linje tab samt god radonsikring.

Drift og energi
Huset er velisoleret med 300mm i vægge og 450mm i loft.
Huset er tilsluttet naturgasnettet. Varmesystemet føres til gulvvarme.
Køkken forsynes med gas til komfur.
Brugsvand opvarmes med solfanger, med tilskud fra gasvarme, således at man undgår backup fra el-varme.
Køle og frys vælges som lav energi.
Huset får et lavt el-forbrug.
Der vælges et ventilationssystem med varmegenindvinding med en virknings grad på 80%.
Ventilationssystemet, gasfyret, solvarmetanken samt evt. brændeovn placeres i installations skorsten. Dette giver korte føringsveje, samt at der kun ventileres fra et sted.
Alle vinduer er af træ, leveret med energi glas + 3lags termoglas og uden sprosser.

Huset bruger kun 40 kWh/m2 pr. år dette placerer det i lavenergi klasse 1.
Huset bruger ca. 1/3 del af kravet i det nye bygningsreglement.